Som praktikvært er du med til at tage et socialt ansvar. Vores elever og kursister har brug for en hånd til, at lære sig hvordan det er, at begå sig i et arbejde og på arbejdsmarkedet generelt.
Vores erfaring er, at det er et meningsfyldt og givende forløb for de mere end 60 virksomheder, vi samarbejder med i RKSK kommune.
Hvis du er nysgerrig på hvordan et praktikforløb sættes op og om det overhovedet er noget for dig og din virksomhed, så tag kontakt til os.
Din virksomhed kan blive rammerne for en vigtig del af menneskers læring og mestring af livet. Her kan du læse lidt om den forskel som vores samarbejdspartnere gøre for unge og unge voksne.
Hvilke kompetencer kræver det at have unge mennesker med særlige behov i praktik? Hvad kan du forvente af din praktikant?
Vi får mange spørgsmål omkring vores virskomheder og services. I vores FaQ kan du se de oftest stillede.
Tag kontakt til enten Joan eller Enok hvis du er nysgerrig på dine muligheder for at blive praktikvært.
Du kan også bruge vores kontaktformular.
At være praktikvært indebærer at tilbyde et ungt menneske med særlige behov en mulighed for at lære og udvikle sig i en reel arbejdssituation. Det indebærer ofte at give ekstra støtte og vejledning for at sikre, at den unge kan udføre opgaverne på arbejdspladsen. Der er ikke nogen udgifter forbundet med praktikken andet end den tid der bruges på at oplære praktikanten. Praktikken kan desuden justeres således, at praktikanten er til rådighed i alt fra fuld tid til ganske få timer om ugen.
Ved at være praktikvært kan din virksomhed bidrage til at styrke inklusionen på arbejdsmarkedet og give unge med særlige behov mulighed for at opnå arbejdserfaring og udvikle relevante færdigheder. Dette kan have en positiv indvirkning på den unges selvværd og fremtidige jobmuligheder.
Din virksomhed vil modtage løbende støtte og rådgivning fra vores jobkonsulenter. Vi vil sætte fysiske møder op hver fjerde eller femte uge, og de første uger vil vi være i telefonisk kontakt ugentligt. Du har herudover altid mulighed for at kontakte os. Vi vil være tilgængelige for at besvare spørgsmål, løse eventuelle udfordringer og sikre, at praktikforløbet forløber så gnidningsløst som muligt.
Vi vil sammen med dig evaluere dine virksomheds behov og ressourcer for at sikre, at du har de nødvendige ressourcer og kapacitet til at være praktikvært. Vi vil også give dig værktøjer og ressourcer til at støtte dig i rollen.
Udover at bidrage til samfundet og styrke inklusionen på arbejdsmarkedet, kan din virksomhed også opnå konkurrencemæssige fordele ved at være praktikvært. Dette kan omfatte styrkelse af virksomhedens omdømme, øget medarbejdertilfredshed og diversificering af arbejdsstyrken.