Carsten og Filip får noget ud af hinanden
Landmand og mælkeproducent Carsten Schmidt er én af vores 60 forskellige samarbejdspartnere. Han stiller sit lille landbrug til rådighed for unge mennesker med særlige behov og inddrager dem i hans arbejde. Det har han gjort i ikke mindre end 11 år.
Carstens landbrug “Lundko” ligger ikke mange kilometer fra Erhvervsskolen vestjylland, men det er ikke beliggenheden som gør at vi jævnligt har elever i praktik her. Carsten har nemlig et gemyt og et tillidsvækkende væsen som gør ham til et fremragende praktikvært for vores unge mennesker.
Carsten er motiveret af at have praktikanter fra Erhvervsskolen Vestjylland fordi det er et socialt ansvar der giver rigtig meget mening for ham. Her er hans egne ord om sit arbejde med de unge:
“Det hele handler om, at de unge flytter sig. Det er det der betyder noget for os. At vi kan se en udvikling. Og vi har efterhånden set oplevet så mange succeshistorier, at vi kan opfordre landbruget til i det hele taget gøre noget lignende. Det skal der simpelthen være plads til.”
"...vi har efterhånden oplevet
så mange succeshistorier,
at vi kan opfordre landbruget til
i det hele taget gøre noget lignende."
- Carsten Schmidt
Èn af vores mange elever som har været i praktik hos Carsten Schmidt er unge Filip. Han er ifølge Carsten én af eksemplerne, på en ung mand som rykker sig.
“Det går RIGTIG godt med Filip. Han følger med, går til hånde og udvikler sig. Og det er nøjagtigt det som gør, at vi synes det her giver mening”, fortæller Carsten.
Man kan kun udvikle sig hvis man selv er indstillet på det, og er klar til at tage imod fra de mennesker der vil én det godt. Og her handler det også om relationen mellem praktikanten og praktikværten. For Filip har det været vigtigt at det lige nøjagtig var Carsten han kom i praktik hos igennem Erhvervsskolen Vestjylland.
Han fortæller her med sine egne ord hvad det giver ham at være i praktikken, og hvordan det er at arbejde med Carsten.
"Når jeg før i tiden har stået i situationer, hvor det hele gik lidt for stærkt, så kunne jeg slå lidt op i banen og sige, at jeg ikke gad mere." - Filip
“Når jeg før i tiden har stået i situationer, hvor det hele gik lidt for stærkt, så kunne jeg slå lidt op i banen og sige, at jeg ikke gad mere. Men praktikken her har hjulpet mig med at indse, at det ikke hjælper at sige det. Sådan noget siger jeg ikke mere. Hver dag møder jeg ind og ved, hvad jeg skal lave resten af dagen. Det giver mig også selvtillid at udføre de opgaver.”
“Og så er Carsten sjov og hyggelig at være sammen med, og han fortæller mig, at der ikke er noget, der haster, og at vi tager det i vores eget tempo”, siger Filip.
Vi er enormt glade for at have Carsten og LundKo som én af vores mange praktikværter og samarbejdspartnere vælge imellem, når vi skal have vores elever ud og prøve kræfter med arbejdslivet.
At de unge får beskæftigelse efter uddannelse er noget vi lægger stor vægt på her på Erhvervsskolen, og Carsten øger netop de unges mulighed for dette ved at tage det sociale ansvar han gør.
Tak for indsatsen, Carsten!
I forbindelse med vores historie om Carsten og Filip på vores sociale medier, har Dagbladet Ringkøbing-Skjern foldet fortællingen ud i en længere artikel. Den kan læses lige her.