Vi opretter et kollegie

Erhvervsskolen Vestjylland omlægger sit botilbud til et kollegie med mulighed for individuel bostøtte
Fra 1. august 2024 skal man som ungt menneske ikke længere visiteres af kommunen for at bo på Erhvervsskolen Vestjylland. Få mere at vide i vores blogindlæg og på vores side om EV-kollegiet.

Vi har en VIGTIG NYHED at dele med jer, da vi ændrer i vores botilbud på Erhvervsskolen Vestjylland. 🏫

Vores Botilbud ændres til et KOLLEGIE, og er målrettet unge som er i gang med en uddannelse på enten stu, egu eller fgu. 📒
 
Hvad er der sket?
 
Mens vi har stor tilstrømning af elever til vores STU og uddannelsesdelen af Erhvervsskolen Vestjylland, så er virkeligheden i forhold til vores botilbud en helt anden.

Her har vi oplevet, at efterspørgslen fra landets kommuner har været faldende i de sidste år. Og ved indgangen til 2024 stod det klart, at efterspørgslen var så lille, at der var behov for at tænke nyt.

Omlægningen åbner for nye muligheder for kommende og nuværende elever
 

Konsekvensen af den faldende forespørgsel på vores botilbud er, at vi ændrer det til et kollegium pr. 01/08. Her har unge som er under uddannelse på stu, egu eller fgu mulighed for leje et værelse. 💚

 

Når kollegiet åbner til august så har unge mulighed for, mod en egenbetaling, at bo på Erhvervsskolen Vestjylland uden forudgående visitation fra hjemkommunen.

For de mange af vores kommende (og nuværende) elever som får afslag på visiteringen til et midlertidigt boophold efter §107 betyder det, at man nu alligevel kan bo på Erhvervsskolen Vestjylland og koble sin uddannelse med et boophold.

En anden stor forskel omlægningen skaber i forhold til tidligere er, at støtten til hver beboer vil være individuel og betinget af det helt konkrete støttebehov. 🙏
 

Bostøtte kan i den forbindelse tildeles af den enkelte unges hjemkommune efter servicelovens §85 og §83 eller barnets lov §32.

Velkommen til EV-kollegiet
 
Der er altså færre betingelser at opfylde for at få mulighed for også, at få et bo ophold på Erhvervsskolen Vestjylland, og dermed blive en større del af det sociale fællesskab på skolen og i kollegiet.
 
Det er samtidig en mulighed for at tænke en mere helhedsorienteret plan for de unge, med tæt sammenhæng mellem den personlige, sociale og faglige udvikling.
 
På vores hjemmeside opdaterer vi løbende med nye informationer. Hvis du er i tvivl om noget, så husk at du altid har mulighed for at ringe eller skrive til os.
 
Du kan læse mere om kollegiet her på vores hjemmeside. Vær opmærksom på, at vi opdaterer hjemmesiden løbende. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at tage fat i os. 💚 Kontakt os her
 
 
Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0