beskrivelse af EV-kollegiet

EV-KOLLEGIET ER ET TILBUD TIL UNGE mellem 17 og 28 år, som er I GANG MED STU, EGU ELLER FGU.

Kollegiet omfatter 35 værelser med egen indgang, og eget bad og toilet. Værelserne har ikke eget køkken.

Der er adgang til et stort fælleskøkken, fælles opholdsrum, vaskerum og udenomsarealer.

Der kan tilkøbes aftensmad fra vores eget køkken i hverdagene til og med torsdag aften.

Der er desuden mulighed for at tilkøbe madpakkeordning, morgenmad, frokost og færdigretter.

Når en ung bor i kollegiet, skal den unge selv betale udgifter til husleje, kost og personlige fornødenheder.

Målgruppe

Målgruppen udgør unge i alderen 17 – 28 år.

Optagelse på kollegiet kan udelukkende finde sted, såfremt den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, på enten STU, FGU eller EGU.

Vi henvender os til unge med følgende problemstillinger:

  • Psykisk sårbarhed, lavt selvværd og lav selvtillid
  • Kognitive udfordringer og forsinket udvikling
  • Unge med diagnoser, eksempelvis ADHD, Autisme
  • Medfødt hjerneskade eller senhjerneskade
  • Tilknytningsproblematikker og omsorgssvigt


Kollegiet rummer ikke unge som har et aktivt misbrug, har svære psykiatriske problemstillinger som kræver behandling, og unge som er kriminalitetstruet eller har en kriminel baggrund

Der vil være mulighed for at komme i kontakt med personale via vagttelefon, som kan benyttes 24 timer i døgnet.

Værelse nr. 3 til husleje på 2600 kr. inklusiv forbrug og internet. Har tilhørende entré som forbinder værelse med badeværelset.

Værelset

Der tilbydes et rummeligt værelse med eget toilet og bad. Den enkelte unge modtager en lejekontrakt for værelset og huslejen udgør afhængig af værelsestype 2600 – 2800,- inklusiv forbrug og internet pr. måned.

Ved indflytning skal der betales et depositum på 3 mdr. husleje og en måneds husleje.

Du kan finde den aktuelle prisliste på vores ordninger, ydelser og services lige her.

Du kan få et indblik i værelsestyperne ved at klikke dig ind på eksempler på værelser. 

Visitation

Ved ønske om indflytning på kollegiet, tages der kontakt til vores sagsadministration der behandler alle henvendelser.

Myndighed vurderer forud for opstart, hvorvidt den unge har et støttebehov.

Der er mulighed for at tilkøbe støtte efter servicelovens §85 og §83 eller barnets lov §32.

Støtten leveres af personale fra Erhvervsskolen Vestjylland.

Behovet for støtte bliver vurderet og tilpasset løbende, i samarbejde med myndighedsrådgiver. 

Priser og betingelser

Et ophold på kollegiet, forudsætter at den unge i nogen grad er selvstændig og der foretages altid en visitering inden indflytning

I dagtimerne, er det forventningen, at den unge deltager i et andet uddannelsestilbud.

Der er mulighed for at få støtte til morgenvækning, såfremt det vurderes at der er behov for dette. Er den unge syg eller af andre årsager forhindret i at møde til undervisning, vil personalet følge op på den unges velbefindende, og sørge for, at den unge får noget at spise i løbet af dagen.

Tine og Mette sidder klar til at besvare dine spørgsmål.
Kontakt dem direkte eller brug kontaktformularen.

Mette Ulnits

Afdelingsleder Sagsadministrationen

30 43 10 01
[email protected]

Tina Skovby

Socialrådgiver

30 31 20 86
[email protected]