Køkken og service

Køkken og service

Vores køkken og servicelinje er for dig, der kan lide at lave mad, bage og være i et køkken. Her får du mulighed for at prøve kræfter med madlavning, bagværk, anretning af måltider og udvikle dine færdigheder i et trygt og støttende miljø.


Vi har et stort produktionskøkken, hvor vi har moderne udstyr og kan lave alt fra daglig måltider til festlige retter og bagværk.

Hvad kan du forvente i Køkkenet?

I køkkenet arbejder vi med en række praktiske opgaver, hvor du kan udforske, hvad du godt kan lide:

  • Madlavning og bagning – lær at lave frokost, aftensmad, kager og brød fra bunden.
  • Måltidsplanlægning – få erfaring i at planlægge et måltid, handle ind og følge en opskrift.
  • Produktion – vi laver blandt andet mad til medarbejdere og elever og bager kager til arrangementer, som vi servicerer internt på skolen.
  • Køkkenhygiejne og oprydning – lær de vigtige rutiner for et rent og sikkert køkken.

Hvad tilbyder Køkkenet?

  • Tæt vejledning – vores undervisere er altid ved din side og hjælper dig.
  • Rum til at prøve og fejle – hos os er det okay at lave fejl, for det er sådan, man lærer.
  • Tryghed og fællesskab – du får en hverdag med fast struktur, hvor du ved, hvad der sker, og hvem du er sammen med.
  • Anvendelige færdigheder – du lærer færdigheder, du kan bruge i hverdagen og som kan føre dig videre mod et job.
  • Praktik – din hverdag i køkkenet kombinerer vi med eksterne praktikker, når du er klar til det. For eksempel på en cafe eller i et kantinekøkken.

Vil du kontaktes?

Ønsker du at høre mere om Køkkenet og hvordan du kan komme i gang med et STU-forløb hos os?

Udfyld formularen og så vil vi kontakte dig.