Dit værelse

Når du bor på Erhvervsskolen Vestjylland, skal du føle det som dit hjem og derfor går vi meget op i, at skabe nogle gode og trygge rammer. Det gælder både for de fælles rammer, og særligt også når du måske har behov for at være alene og slappe af for dig selv.

Når du bor hos os har du dit eget bad og toilet, egen entré og ét eller hele to egne værelser. Dit hjem er på forhånd indrettet med et skrivebord, en seng og en reol, men du må meget tage nogle af dine egne møbler og personlige ejendele med og indrette dig som du ønsker det. Jo mere personligt det bliver, jo mere føler du dig hjemme og godt tilpas.

Du har altid adgang til dit værelse. Det gælder også når der er ferie, helligdage og weekender, i al den tid du bor på Erhvervsskolen Vestjylland. Herunder kan du se hvordan Melanie og Anders har indrettet.

“Erhvervsskolen er mit hjem, så det betyder rigtig meget for mig, at det også føles som ét.”

Melanie er elev på køkkenlinjen har ét stort værelse med eget bad, toilet og entré. Hun har indrettet sig på en måde, så hun kan slappe helt af når hun kommer ind ad døren.

“Jeg har ret meget hyggebelysning inde hos mig. Grunden til det er, at jeg stresser rigtig meget. Min angst præger mig og derfor er det også ret vigtigt for mig, at have mig selv med i tingene og geare ned. Jeg er ikke så god til det, men jeg prøver! Og med hyggebelysning kan jeg skabe lidt mere ro på værelset, så jeg kan falde helt ned når jeg kommer hjem.”

“Min onkel har altid betydet meget for mig, og da jeg var lille var han meget interesseret i ugler. I dag er jeg selv enormt fascineret af dem. De kan jo dreje hovedet hele vejen rundt og alt muligt! Og sneuglerne… De er bare SÅ flotte og herre-nuttede.”

“Jeg har været til rovdyrs-skue og oplevet dem. Det er et specielt dyr, og man ser dem ikke særlig ofte. Jeg vil vildt gerne have sådan en lille kæleuge som kæledyr.”

“Jeg er glad for at træne og jeg har klatret meget før i tiden. Derfor står der en del af mit eget træningsudstyr ude i gangen. Jeg har også en stang i dørkarmen mellem gangen og toilettet, hvor jeg kan lave armhævninger. Mine gæster slår ret ofte hovedet på den, fordi de glemmer alt om den mens de er på toilettet.”

“Jeg er et kæmpe stort hundemenneske og slædehundene på billederne er mine egne. Jeg bruger rigtig meget tid på dem og dyrker slædehundesport i min fritid. Det giver sammen med klatringen et vigtigt pusterum i mit liv. Der kan jeg være helt tilstede og ikke spekulere så meget over tingene.”

Anders er elev på håndværkslinjen og bor på skolens første sal. Her bor han i hvad der føles som hans egen lejlighed. 

“Jeg har ret meget plads med entréen og de to værelser. Når jeg både kan have et soveværelse, en slags stue og eget toilet og bad bad, så føles det lidt som min egen lejlighed.”

Anders’ stue er badet i rødt lys, og det er der en ganske god forklaring på.

Rødt lys er det eneste lys som ikke forstyrrer øjnene. Jeg har også lidt rødt lys på soveværelset så man kan fornemme rummet om aftenen uden at det. Det er behageligt at sidde og slappe af i.” 

“Jeg kan godt li’ den dér mancave-agtige hulestemning. Sådan at man får den der vibe hvor det bare er tid til afslapning hvor man kan slå hovedet fra.”

“Når jeg har gæster på besøg holder jeg døren ind til soveværelset lukket. Så hænger vi ud inde i “stuen” og hører musik, gamer, ser tiktok-videoer eller noget helt fjerde.”

Der er ikke nogen tvivl om hvad der interesserer Anders mest i tilværelsen. Nemlig biler. Og så er det noget han også mere om end de fleste af hans jævnaldrende.

“Jeg ved rigtig meget, både om motorer og om hvordan man programmerer bilens computer.” 

“Jeg har altid været fascineret af store maskiner, og da jeg var mindre tilbragte jeg meget tid hos en lastbilmekaniker. Det her med hvordan lastbilerne kan været indrettet med plys, wunderbaum og andet geil er virkelig sjovt. Jeg har ikke en lastbil, men jeg har en stor samling af wunderbaum.”

Kontakt os