Kommunikations-praktikant

Introduktion

Har du lyst til at byde ind med dine brede kompetencer inden for kommunikation, markedsføring og indholdsproduktion i en virksomhed, hvor du har indflydelse på dine egne arbejdsopgaver? Brænder du for den gode historie og vil du være en del af et team som løfter en vigtig samfundsopgave? Så er det måske dig vi søger til vores praktikantstilling.

Om Erhvervsskolen Vestjylland

Erhvervsskolen Vestjylland (EV) er en mangefacetteret socialøkonomisk virksomhed som først og fremmest rummer et uddannelses- og botilbud (STU), men desuden driver produktionsvirksomhed samt kantine- og butiksdrift. Vi tror på, at alle har noget unikt at bidrage med, uanset deres baggrund eller evner. Vores mål er at skabe meningsfulde arbejdsmuligheder for unge med særlige behov og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, så de hver især kan finde fodfæste i eget liv.

Om Stillingen

Som praktikant hos EV vil du arbejde tæt sammen med vores kommunikationsmedarbejder. I sparringen vil du have stor indflydelse på planlægning, strategiudvikling og content creation, med rig mulighed for at prøve dine egne idéer af.

Du bliver en del af et rummeligt arbejdsfællesskab med mange forskellige fagligheder og en flad virksomhedsstruktur, og du vil have en arbejdsgang hvor du er i berøring med vores elever og vores samarbejdspartnere.

Om dig

  • Du er studerende inden for et relevant felt som kommunikation, markedsføring eller et mediefag.
  • Du behersker sproget og har talent for storytelling
  • Du kan formidle et budskab til flere forskellige målgrupper.
  • Du er både kreativt og analytisk tænkende
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig som en del af et team vores team.
  • Erfaring med Adobe-pakken, WordPress og SEO er en fordel, men ikke et krav.

Om stillingen

  • Tilpasning af strategi for kommunikation og marketing til flere målgrupper
  • Formidling af inspirerende historier på sociale medier, hjemmeside og andre platforme.
  • Interview af elever, forældre og virksomheder
  • Produktion af video- og lydindhold.
  • Udformning af pressemeddelelser og artikler

Vi tilbyder

  • God mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Gratis madordning
  • Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Stor indflydelse på din egne opgaver.
  • Indblik i en mangefacetteret SMV med bæredygtighed i kernen.

Praktiske informationer

Stilling: Virksomhedspraktikant
Adresse: Erhvervsskolen Vestjylland, Vestergade 42, 6900 Skjern
Varighed: 3 mdr. eller efter aftale
Startdato: 1. sept eller efter aftale
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til [email protected].
Vi behandler ansøgninger løbende og kalder til samtale
løbende. Deadline senest d. 15. maj
Ved spørgsmål til stillingen: Kontakt Martin Bille på [email protected] eller tlf. 60195118

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag nyt om lækre produkter, gode tilbud, arrangementer og vores socialt bæredygtige tilgang🌱

Dine oplysninger benyttes udelukkende til at vi kan sende dig mails.
Du kan til enhver tid få tilbagetrukket dine oplysninger ved at kontakte os på [email protected]