Ledige stillinger

Underviser til landbrug i Socialøkonomisk Virksomhed

Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder uddannelse, bo-ophold og beskæftigelses afklarende forløb for udsatte og sårbare mennesker.
Vi tilbyder forløb indenfor landbrug og naturpleje, køkken og service, samt håndværksfagene jern, metal og træ, hvor der udvikles og sælges egne fremstillede produkter.

Landbrugsdriften omfatter naturpleje med 120 moderfår og kødkvæg af racen Galloway. Derudover har vi en produktion af ca. 1800 slagtesvin årligt. Dertil kommer et mindre hold heste, og smådyr som kaniner, minigrise og geder.
Landbrugs teamet består af 3 medarbejdere, der varetager undervisning og beskæftigelse, og derudover er ansvarlige for den daglige drift.

Undervisning og beskæftigelse foregår i vid udstrækning som praksisnære forløb, og de tilknyttede borgere er således en del af den daglige pasning af dyrene.

Vi søger en ny medarbejder der kan bidrage til, at videreudvikle undervisningen og samtidig også varetage ca. 10 timer ugentligt med pedellignende opgaver.

Som medarbejder i en socialøkonomisk virksomhed, er det en fordel, at have kendskab og erfaring med at arbejde med sårbare målgrupper, og der vil være et tæt samarbejde med eleverne og kursisterne.
Det vil samtidig være en fordel at have kendskab og erfaring med undervisning.

Vi forventer følgende af en ny medarbejder,
• At du har et rummeligt menneskesyn og en anerkendende og ligeværdig tilgang til eleverne
• at du er robust og kan bevare overblik og ro i pressede situationer
• at du har lyst og gerne erfaring i at arbejde med mennesker og også kan lære fra dig
• at du har erfaring og faglig viden omkring landbrugsdrift
• at du kan indgå i team arbejde på en konstruktiv måde og samtidig kan agere og arbejde selvstændigt
• at du kan tage beslutninger på egen hånd og kan gå forrest
• at du kan varetage pedellignende opgaver, her vil være tale om mange forskelligartede opgaver, inde som ude, og med og uden elever
• at du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til mødetider og arbejdstid
• at du kan formulere dig på skrift og har et vist kendskab til brugen af IT, særligt i forhold til journalføring og observationer på elever og kursister
• at du selvstændigt kan strukturere og planlægge undervisningen og hverdagen i landbruget
En baggrund i landbruget, erfaring og lyst til at arbejde med mennesker, vil være en stor fordel.

Der må forventes weekend arbejde hver fjerde weekend.

Ansættelsesforhold
37 timer ugentligt

Ansøgninger fremsendes pr. post eller mail til direktør Claus Tobler,
Mail: ct@evborris.dk
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Malene på tlf. 31105402.

Ansøgningsfrist fredag den 23. Oktober klokken 12.00.
Ansættelse hurtigst muligt.

Du kan søge yderligere information om skolen på hjemmesiden www.erhvervsskolenvestjylland.dk

Klik her for printvenlig udgave